Hjemmelevering fra 59,- 1-3 dages levering på lagervarer Alt samlet til byggeriet Stort sortiment

Briketter

Briketter til brændeovn

Det er vigtigt med den rette type brændsel til din brændeovn, så du får en stabil ild, der ikke går ud hurtigt, oser for meget eller ikke varmer nok. Med briketter som brændsel er den gode ild nem og hurtig at få startet. Hos TGKshop har vi briketter i høj kvalitet til en god pris. Se udvalget her.


 


Fordele ved at anvende briketter som brændsel

Nogle bruger kun almindeligt træ til at fyre med, andre sværger til træbriketter, mens andre igen synes at det er bedst at blande de to typer brændsel. Uanset hvilken type, man er, er der nogle fordele ved træbriketterne, som er anderledes end det almindelige træ. 

 

 Forbrænding – med træbriketter får du en mere jævn og kontrolleret forbrænding end med træ. Dette skyldes at træ har en naturlig forekomst af harpiks, knaster, fugt og bark, der besværliggør at forbrændingen bliver jævn og langsom, som er det ønskede resultat af en optænding.

 

Fugtindhold – du kommer aldrig til at skulle bekymre dig om, hvorvidt din brændsel er tør nok med briketter, da de har et lavt fugtindhold, som normalt ligger på 6-8 %. Det betyder også, at de afgiver mere energi i forbrændingen end almindeligt træ, der ofte har et fugtindhold på 16-18 %.

 

Mere gennemskueligt forbrug – det er lettere for dig som bruger at bedømme hvor meget brændsel, du reelt bruger på din brændeovn, for du vil hurtigt få en idé om hvor mange briketter, du typisk bruger på en normal dag med gang i brændeovnen. Det gør det nemmere både at planlægge, hvor meget du skal købe af gangen og hvor mange penge, der reelt bliver brugt på brændsel.

 

Praktisk opbevaring – grundet briketternes form, er de nemmere at opbevare end almindeligt brænde. Briketterne kommer typisk i pakker, der er lette at håndtere og så sviner de ikke lige så meget som almindeligt brænde gør, da dette ofte kan tabe stykker af bark eller tørrede blade, når det hentes ind i dit hus. 


 

Sådan bruger du briketter til optænding

Selve optændingen med briketter adskiller sig ikke synderligt fra optænding med brænde, måske lige bortset fra at det generelt går hurtigere med at få ilden i gang med briketter end med almindeligt træ.


 

Start med 2-3 briketter afhængigt at brændeovnens størrelse og læg dem i bunden af ovnen med en smule mellemrum. Læg herefter optændingspinde imellem og ovenpå briketterne. Øverst i dit lille “optændings-tårn” lægger du en optændingsblok eller et tændbrev, som du sætter ild til. Sørg for rigeligt med luft til optændingen, så ilden ikke dør hurtigt ud på grund af manglende ilt. Har du været vant til udelukkende at bruge træ som fyringskilde, kan du sagtens skifte til briketter uden de store problemer. Er du forvænt med optænding med almindeligt træ, kan du vælge at fortsætte med det og så lade briketterne spæde til vedligeholdelsen af ilden, der kun bliver bedre ved at der ryger et par træbriketter i ovnen i løbet af dagen.


 

Er du i tvivl om den rette brændselstype, så kontakt os endelig

Hos TGKshop er vi klar til at guide dig frem til de bedste og mest relevante produkter for netop dig, også når det gælder brændsel til din brændeovn. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis vi på nogen måde kan være til hjælp eller svare på spørgsmål. Du er velkommen til at besøge os i butikken, eller ringe i vores åbningstid på 98 24 52 22. Derudover kan du kontakte os på enten mail web@tgk.dk eller på vores kontaktformular her på siden.