Sildeben
Sildebens-klikgulv
Med et sildebens-klikgulv kan du sagtens selv lægge dit nye gulv uden de store udfordringer. Se vores udvalg her og lad dig inspirere til fornyelsen af dit hjem med et nyt gulv fra TGKshop.
Flotte gulve til en fornuftig pris
Sildebensgulve har et flot udtryk og en tiltalende æstetik. Hos TGKshop har vi sildebens-klikgulv i to typer materiale: laminat og vinyl. Begge typer har hver deres styrker og fordele, og det er ofte typen af rum, der skal have nyt gulv, der afgør hvilken gulvtype er mest oplagt. Er du i tvivl om hvilken type, der egner sig bedst i dit hjem, må du endelig ikke tøve med at kontakte os, så vi sammen kan finde frem til den rette løsning for dig og dit hjem.
Fordele ved laminatgulv
Et laminatgulv er et praktisk alternativ til almindelige trægulve. De kommer i designs, hvor deres udseende er en efterligning af forskellige træsorter, men du slipper for bekymringerne om slid og ridser i gulvet, som ellers let opstår, hvis gulvet er lavet af rigtigt træ. Laminat er lettere både at rengøre og vedligeholde end almindeligt træ og er også mere slidstærkt og resistent over for eventuelle skader, hvilket gør det oplagt at bruge i et hjem med børn og/eller kæledyr. Derudover er laminatgulvet UV-bestandigt, hvilket betyder at det ikke falmer, selv i rum med megen soleksponering. De er nemme at rengøre, hvorfor de også egner sig godt i rum som entreen, køkkenet eller gange, hvor der bliver gået meget i det daglige.
Fordele ved vinylgulve
Vinylgulve har den store fordel, at det er et blødt materiale, der gør det behageligt at færdes på, selv på bare fødder. Den bløde overflade gør også at vinylgulv er nemme at rengøre og vedligeholde, samtidig med at det ofte er et billigere alternativ til og holder længere end andre gulvtyper. Du kan i princippet lægge vinylgulv i alle husets rum, dog skal du have en professionel med ind over, hvis du vil have det lagt i et vådrum. Skulle vi pege på det mest oplagte rum for vinylgulv, ville det være køkkenet. Her bliver gulvet nemt udsat for både fugt, fedt og anden slitage, som vinylgulvet har større modstandskraft over for end andre gulvtyper. Vinylgulvet tåler en del fugt, hvorfor køkkenet er et oplagt sted for vinylgulv.
En af de helt store fordele ved vinylgulvet er faktisk usynlig. Vinylgulve kan nemlig have en positiv effekt på akustikken i dit hjem. Før i tiden tog de grove møbler og lange, tunge gardiner en del af den naturlige støj i hjemmet, men efter de mere moderne indretningsstile med et mere minimalistisk udtryk, kan lyden ofte blive et problem, simpelthen fordi den får for meget råderum og plads at boltre sig på. Her er vinylgulvet en gave til dine ører, da det grundet sin bløde overflade kan absorbere lyd lige så effektivt som et tykt gulvtæppe ville kunne gøre det.
Gør det nemt – gør det selv
Begge ovennævnte typer gulve er en gave til gør-det-selv-entusiasten, da de er enormt nemme at lægge selv. Begge typer har dog også enkelte forholdsregler, så det er en god idé enten at læse om dem på nettet eller at spørge os i butikken til råds, inden du starter. Så kan vi også let hjælpe dig med det rette udstyr og give tips til at opnå det bedste resultat.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål
Har du allerede planer om et nyt gulv eller er du stadig i den overvejende fase? Uanset hvor du befinder dig i din beslutningsproces, er vi hos TGKshop klar til at byde ind med gode råd og vejledning, når du trænger til fornyelse af dine gulve. Vi sætter en ære i at vores kunder bliver udstyret med de rigtige produkter, hvorfor det for os også er vigtigt at vi er tilgængelige med den rette vejledning. Du kan få fat i os ved at komme ned i butikken i Kaas i åbningstiden, hvor vi også sidder klar ved telefonerne for at besvare eventuelle spørgsmål – ring på 98 24 52 22. Derudover kan du få fat i os ved at sende en mail på web@tgk.dk eller udfylde vores kontaktformular her på siden.